Skrædder Hans Kofoed Jensen [14050]

  Notater:

Kofod, Lucianus,1829-1904, Politiker.
K. fødtes 21. Maj 1829 i Pedersker Sogn paa Bornholm. Han blev tidlig
faderløs og voxede op i saa fattige Kaar, at han i 7-14 Aars Alderen
maatte tjene som Vogterdreng o. L 1846 blev han Korporal i Bornholms
Milits og gjorde 1848-50 frivillig Tjeneste i Krigen som Korporal,
1850 ved Frederiksstads Forsvar (blev haardt saaret). 1851-52 var han
ridende Gendarm i Angel, tog 1853 Skolelærerexamen ved Jelling
Seminarium og var 1854-56 Forstander for den nystiftede Folkehøjskole
i Gjedved. 1856 oprettede han selv en Højskole i Aakirkeby efter at
være bleven Sekondlieutenant i Bornholms Artilleri. Allerede i Juli
1854 havde K. forgjæves søgt Valg til Folketinget i Vejlekredsen; men
1858 valgtes han i Bornholms Amts 1. Kreds samt gjenvalgtes 1861. I
de første Aar stod K. uden for Partierne, men 1861 sluttede han sig
til <>, i det han dog som udpræget Demokrat som oftest
stemte med Bondevennerne. Ogsaa var han 1861 Medstifter af
<>. Efter at være bleven Folketingsmand opgav K.
Højskolen og tog Ophold i Kjøbenhavn; støttet af Minister Monrad
studerede han de nordiske Sprog og Litteraturer og underviste i disse
Fag. Som Frugt af disse Studier udgav han 1864 <Sproglære>> under Mærket <>. Da den 2. slesvigske Krig
truede, meldte K. sig paa ny frivillig til Tjeneste som
Artillerilieutenant, var med baade paa Danevirke og Dybbøl og vandt
rosende Vidnesbyrd fra de overordnede Officerer. Alligevel blev han i
Juli 1865 uden retslig Undersøgelse udslettet af Listen over
Militsens Officerer, fordi han under et Ophold i Stockholm i 2
offentlige Foredrag havde udtalt sig skarpt om vore politiske og
militære Forhold under og efter Krigen. Udslettelsen blev efter en
senere Krigskommissions Undersøgelse ændret til Afsked; men K., som
havde ofret baade sit Sæde i Rigsdagen og sin Lærerstilling, var nu
gjort brødløs. I de følgende Aar var han et ivrigt Medlem af <Samfund>> (skrev 1865 om <>) og tillige
Talsmand for Skyttesagen (skrev 1868 et Flyveskrift herom). 1866
valgtes han paa ny til Folketinget i sin tidligere Kreds og
gjenvalgtes indtil Maj 1881. Han hørte i de første Aar til det
nationale Venstre og 1870-74 til den lille Gruppe af saakaldte
<>, men gik senere af Uvilje mod det forenede
Venstres Færd mere og mere over til Højre uagtet sine oprindelige
republikanske Grundsætninger. Nogen stor Rolle spillede K. ikke i
Rigsdagen, men gjorde sig mest bekjendt ved sin Iver for
Sprogrensning ved Lovenes Affattelse og for Optagelse af Oldnordisk
som Lærefag i de lærde Skoler. Desuden var han 1869-70 Udgiver af
Bladet <> og 1871-81 Formand for det nystiftede <Arbejdersamfund>> (rettet imod den socialistiske Bevægelse). Han
optraadte jævnlig som Foredragsholder og har ogsaa skrevet Digte.
1879 fik K. en ny Afsked som Kapitajn og var 1881-91 Tøjmester ved
Bornholms Væbning; har siden levet i Kjøbenhavn. K. døde 1. Nov.
1904.

Lucianus Kofoed skrev "Bornholm du prude Vikingmø" i 1871.

Hans blev gift med Agnethe Margrethe Holm [5106] [MRIN: 5399], datter af Jens Jensen Holm [5102] og Christiane Birgitte Christiansdatter Transe [5103]. (Agnethe Margrethe Holm [5106] blev født i 1801 i Rønne sogn, Vester herred, Bornholm, døde den 6 Feb. 1875 i Pedersker sogn, Sønder herred, Bornholm og blev begravet den 12 Feb. 1875.)

Hans blev derefter gift med Marthe Catrine [29484] [MRIN: 10135]. (Marthe Catrine [29484] blev født i 1807.)